For studerende kan den uformelle snak med medstuderende og undervisere i pauser og lignende være svært at overføre til onlineundervisning. I denne case fortæller Julie Rix Rødekilde, studerende på pædagoguddannelsen, hvordan den uformelle sociale omgang har betydning både for hendes velbefindende og for hendes læring.
Julie var i praktik i udlandet, da Danmark blev lukket ned i marts 2020. Hun vendte derfor hjem til en periode med ’egen fordybelse’, inden den teoretiske undervisning startede på modul 8: ’Professionsviden og forskning’ den 1. juni. På modulet havde hun onlineundervisning næsten dagligt, oftest i form af det, hun betegner som ”tavle–undervisning over Zoom”, i breakout rooms eller som gruppearbejde.
For Julie hænger det sociale sammen med det at være studerende. Det synes at handle om både det sociale behov for at være sammen med veninderne på studiet og det studiemæssige behov for at drøfte dagens undervisning. En drøftelse, hvor det for Julie er vigtigt at ”kunne kigge de andre i øjnene og mærke efter: forstår I heller ikke det her? Nå okay, så kan vi lige få en snak om det”. Online oplever hun ikke, at dette er muligt. Tilsvarende oplever hun, at hun online ”mister fornemmelsen for sin underviser”, som det kan høres i dette lydklip:
Julies strategi bliver at arrangere fysiske møder med sine medstuderende ved siden af onlineundervisningen: ”Jeg tror at jeg har været god til at bruge mit netværk, så når vi er mødtes til en kop kaffe, hvor vi normalt snakker om noget andet end undervisning, for det snakker vi om, når vi er her (på campus), så har vi faktisk reelt set snakket undervisning, fordi vi har haft behov for at drøfte det, som vi har lært. Når vi har fri, så ville vi normalt stå herude foran (campus) og snakke om det, som vi har lært, og det gjorde vi jo så ikke. Så de der kaffeaftaler som førhen handlede om det private regi, har så handlet lidt om studieregi”.
”Hvis man har onlineundervisning, så vil man også gerne ses med nogle veninder. Så den (fordybelsen) bliver nok lidt nedprioriteret. På campus er der ikke andet. Der er det studiet, når jeg er der”
Julie Rix Rødekilde
Dagens aftaler bliver på den måde også flere og giver et tidspres. Julie fortæller, at hvor hun tidligere havde fået stillet sine studiemæssige behov, og i stor udstrækning også sine sociale behov, ved at komme på campus, skulle hun nu til at lave daglige aftaler efter studiedagens ophør. Hendes tid til individuel fordybelse blev derfor mindre end før nedlukningen, og selv med kaffeaftaler, så oplevede hun et mindre læringsudbytte.
Julie, og hendes veninder på studiet, har igen onlineundervisning på skemaet i efteråret, og de frygter både dette og en ny nedlukning. Strategisk har de derfor lagt en plan, som sikrer, at de ikke igen kommer til at undvære medstuderende i onlineundervisningen: ”Vi har snakket om at sidde og have undervisning sammen. Så er vi sammen til undervisningen i private hjem. Så har man én, når man har frikvarter til at få snakket de her snakke med, som vi ellers snakker på VIA. Så det har vi snakket meget om, at vi er nødt til at udnytte hinanden noget mere”.
Julie og hendes veninder ved nu, hvad det indebærer at have onlineundervisning, og de har forberedt sig ved at sikre det sociale både for at højne deres læring og for at mindske deres ensomhed.
”Jeg er mere studieaktiv, jo mere undervisningen er startet op på campus igen, og jo mere vi har fået lov til at være her igen”
FAKTA
- Studerende Julie Rix Rødekilde
- Pædagoguddannelsen i VIA, modul 8 (10 ECTS)
- Casen er lavet af: Lillian Buus, VIA University College