Onlineundervisning satte tempoet ned og skruede op for taksonomierne

Ét klasselokale, fire dage om ugen fra kl 9-14, 50 studerende og en underviser, 10 ECTS på seks uger. Det var rammerne om undervisningen i kampagneplanlægning før foråret 2020. Men så kom Corona og med få dages varsel skulle forløbet omlægges til online. Jeg valgte hurtigt, at den vante lektionsplan fra det fysiske klasselokale ikke skulle overføres til det virtuelle. En ny opbygning og gentænkning af aktiviteterne førte til et langsommere tempo, mere variation og et systematisk fokus på de taksonomiske niveauer.

Jeg underviser i forløbet om kampagneplanlægning på Kommunikationsuddannelsens 4. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det har jeg gjort i mange år, og har henover årene opbygget en struktur, hvor de første fire uger er en kursusdel og de sidste to uger en projektdel. Den todelte struktur fungerer, men kursusdelens undervisningsplan har gennem årene voldt problemer og jeg har eksperimenteret en del. Foråret 2020 gav anledning til at ryste posen på en helt ny måde.

Dorte Schiøler er lektor i kommunikation og pædagogisk udviklingskonsulent på DMJX

Undervisningsplanen før 2020
Før 2020 bestod kursusdelen af fire dages undervisning i fire uger. Her blev teori, metoder og principper for kampagneplanlægning introduceret gennem tilegnelsesaktiviteter som læsning, faglige oplæg og dialog i plenum. Sideløbende hermed samarbejdede de studerende i grupper om at omsætte teori til løsningen af en case fra praksis. I projektdelen arbejdede de studerende med løsning af endnu en case, denne gang på egen hånd i eksamensgrupper og med tre vejledningsmøder med mig. Undervisningsplanen før 2020 så sådan ud:

De studerende blev i kursusdelen af forløbet introduceret til omkring ni faglige områder, cirka tre områder om ugen. Herefter skulle de i studiegrupper dagligt omsætte den nye viden til løsninger af en case. Endelig blev en god del af den sidste uge brugt på færdiggørelse, præsentation og feedback på løsningen af casen.

Kursusdelen skred altså hurtigt frem fra indføring i et stofområde (tilegnelse) til anvendelse (producere). Der var højt tempo og et stort fokus på det anvendelsesorienterede. Undervisningsplanen førte til, at de studerende i kursusdelen fik lejlighed til at bearbejde et stofområde ad fire omgange; gennem deres egen forberedelse til undervisningen (litteratur, podcast og film); gennem undervisningens faglige oplæg; gennem anvendelse af teori, metoder og begreber i en case; og gennem den feedback, de fik og gav i slutningen af forløbets kursusdel.

Undervisningsplanen i kursusdelen lagde på den måde op til fire erkendelsesloops, hvor vægten især var på den umiddelbare omsætning af ny viden til implementering i en løsning af en case. Undervisningsplanen var styret af min intention om at fremme de studerendes oplevelse af at kunne mestre, handle og anvende, desuden at understøtte de studerendes motivation; at løse en case fra praksis, en reel kampagneudfordring, opleves meningsfuldt og stimulerende for de studerende.

Der er dog bagslag ved den opbygning, dels kommer løsningen af kampagnecasen til at fylde for meget, de studerende lægger liv og sjæl i at ’gøre kunden glad’. Dels bliver mange studerende frustrerede over, at teori og praksis ikke spiller sammen en-til-en. I mange år fandt jeg det sundt og lærerigt, at de studerende blev bragt i den situation. Men med forårets omlægning opdagede jeg, at der også er styrker i at befri de studerende fra kravet om at løse en opgave for professionsfeltet samt kravet om umiddelbart at omsætte abstrakt viden til konkrete løsninger.

Undervisningsplanen i foråret 2020
I marts 2020 blev forløbets kursusdel omlagt, så det kunne fungere online. Men jeg så også mit snit til at eksperimentere endnu engang med at imødegå nogle af de læringsudfordringer, der lå i den vante undervisningsplan. Især tre forhold i den nye undervisningsplan blev ændret:

  1. Den skemalagte tid, hvor underviser og hele holdet var samlet, blev afkortet.
  2. Mængden af stofområder blev reduceret fra ni til otte.
  3. Løsningen af en case blev taget ud og ind kom i stedet fire ugeopgaver.

De sidste to uger med projektdelen så i store træk ud som vanligt bortset fra, at vejledningen og eksamen foregik online. Undervisningsplanen i foråret 2020 så sådan ud:

De fire uger i kursusdelen blev bygget op om en rytme med tre dages holdundervisning fra 9-11, her introduceredes hver uge to faglige områder og en ugeopgave. De studerende blev på ugens første tre dage sat i gang fra 9-11 med at bearbejde stoffet i studiegrupper via tre typer spørgsmål, de fortsatte resten af dagen og havde fri adgang til at tage kontakt til mig. Om torsdagen arbejdede studiegrupperne med den samlede ugeopgave, her var der igen ’åben vejledning’, og om fredagen præsenterede studiegrupperne samt gav/fik feedback med mig og to andre studiegrupper. Feedback om fredagen sluttede med udpegning af to-tre pointer om forhold, der skulle forbedres til den følgende uge.

Den nye undervisningsplan betød, at de studerende kom til at arbejde med det samme stofområde ad syv omgange; gennem deres egen forberedelse (litteratur, podcast, film); gennem undervisningens faglige oplæg; gennem ugeopgavens tre typer spørgsmål, der lagde op til at 1. forstå, 2. analysere og 3. skabe nyt; gennem deres præsentation for to andre studiegrupper og underviser; og gennem den feedback, de fik og gav til to andre studiegrupper.

Undervisningsplanen i den nye kursusdel lagde således op til syv erkendelsesloops omkring hvert stofområde. Vægten lå på, at få de studerende til at arbejde grundigere og længere tid med stoffet på de nederste taksonomiske niveauer; huske, forstå, anvende og analysere, inden de i den sidste del af forløbet – projektdelen – blev sluppet fri til at vurdere og anvende. Med kvalifikationsrammens begreber brugte kursusdelen altså længere tid på videns- og færdighedsniveauerne, og først i projektdelen blev de studerende sluppet fri på kompetenceniveauet.

Ugeopgave frem for løsning af en case
En af forskellene mellem den tidligere undervisningsplan og den plan, der blev udviklet i anledning af omlægningen til online var, som nævnt, at løsningen af en case fra praksis røg ud og blev erstattet af fire ugeopgaver.

Hver ugeopgave drejede sig om ugens to faglige emner, og til hvert af dem stillede jeg tre typer spørgsmål:

  • Definer og begrund de faglige begreber – diskuter begrænsninger
  • Find eksempler på, hvordan begreberne optræder i praksis – diskuter begrænsninger
  • Skab nye løsninger ved hjælp af begreberne – diskuter begrænsninger

Vi arbejdede for eksempel i uge 2 med teorier om menneskers forandringsproces, kampagner handler jo om at påvirke mennesker til ny viden, holdning eller handling. Om tirsdagen havde holdet læst og lyttet til faglige udredninger af begrebet ’nudging’, jeg havde holdt et fagligt oplæg, der supplerede teksterne ved at sætte den særlige forståelse af menneskelig adfærd i kontekst til andre forståelser, give oplevelser med implikationer af teorien osv. Dagens oplæg sluttede af med at lægge op til ugeopgavens spørgsmål til emnet ’nudging’, de tre typer spørgsmål var disse:

  1. Hvad er nudging – og hvornår kan det være en relevant indfaldsvinkel?
  2. Vis eksempler på nudging i en eller flere af Corona-kampagnerne. Begrund og forklar, hvori det ‘nugende’ består.
  3. Find på forslag til yderligere ’nudgende’ tiltag i en eller flere af Corona-kampagnerne. Beskriv hvert tiltag og forklar dets mål og målgrupper.

Med de tre typer spørgsmål var ugeopgaven systematisk bygget op, så de studerende gennem løsningen bevægede sig op ad Blooms taksonomiske trappe fra at huske, forstå, anvende, analysere, vurdere til at skabe. Gennem spørgsmålene blev de studerende desuden sat til at arbejde med samme stof på en måde, hvor flere læringsaktiviteter kom i sving; fra at tilegne sig på ny, undersøge, øve, diskutere, samarbejde til at producere. I tråd med tænkningen bag Diana Laurillard’s ”Six types of learning”.

Bedre greb om teorien
Resultatet af omlægningen blev, at jeg var mindre tid sammen med de studerende til gengæld brugte de studerende langt mere tid med hinanden og med stoffet. Tempoet i undervisningen blev sat ned; stofområdet blev mindre og de studerende fik mulighed for at arbejde grundigere med stoffet. Rytmen i opbygningen igangsatte flere læringsaktiviteter, og ugeopgaven gik målrettet efter at sikre en bearbejdning af stoffet på alle niveauer af Blooms taksonomier.

Jeg kan ikke vurdere, om de studerende lærte mere i foråret 2020 – alt var anderledes – men jeg oplevede, at de brugte længere tid på studiet, mest fordi der stort set ikke var andet at lave. Og den tid, de brugte i kursusdelen af forløbet, drejede sig om at forstå, analysere, reflektere, diskutere, eksperimentere og forholde sig opmærksomt, kritisk til samspil mellem teori og praksis. Og ikke på at løse en ’kundeopgave’. Min fornemmelse er, at de studerende fik bedre greb om de mere abstrakte sider af deres fag.

Mere tid til de studerende
En anden positiv opdagelse ved gentænkningen af undervisningsplanen var opdagelsen af, at min rolle med fordel kan flyttes fra at være den centrale figur i de fleste undervisningsaktiviteter til kun at være drivende i udvalgte dele af forløbet. Med min klare instruktion, stilladsering og forventning er det muligt at få studerende som vores til at varetage mange undervisningsaktiviteter i studiegrupper, klynger og på egen hånd. Og dermed fik jeg frigjort tid og opmærksomhed til at træde langt tættere på de studerendes faglige, sociale og individuelle udvikling og trivsel.

Omlægningen til onlineundervisning gav mig lejlighed til at forbedre min undervisningsplan, så jeg nu har klare ideer til, hvordan den fysiske undervisning i klasselokalet med mine 50 studerende kan blive langt bedre. Jeg glæder mig til igen at være sammen med de studerende i et klasselokale, men vi kommer til at bruge tiden sammen på en anden måde end før 2020!

FAKTA

  • Dorte Schiøler er lektor i kommunikation og pædagogisk udviklingskonsulent på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  • Underviser i kampagneplanlægning og evaluering på 4. semester på Kommunikationsuddannelsen.
  • Vejleder for BA-studerende.
  • Leder af adjunktforløb på DMJX, fast adjunktvejleder
  • Dorte Schiølers profil på UC-viden: https://www.ucviden.dk/da/persons/dorte-schi%C3%B8ler
  • Casen er lavet af Dorte Schiøler, DMJX