Onlineundervisning beskrives ofte som værende mere distanceret ift. relationen mellem underviser og studerende. Måske kan det under visse omstændigheder også opleves, at de studerende får mere ansvar for deres læreprocesser. De studerende kan måske ikke så let ”sidde den af” blot ved at møde op til en forelæsning. Men det handler nok meget om karakteren og organiseringen af onlineundervisningen.
Klaus Geyer underviser på Syddansk Universitet på 4. semester i faget Tysk, som er samlæst med Cand.negot. (kandidatgrad). Det er et skrivebaseret kursus og der er 28-30 studerende på holdet.
Klaus Geyer har gennem mange år afholdt det samme kursus, der består af en del vejledning ift. faglig processkrivning. Han oplevede under coronanedlukningen, at de studerende fik og tog mere ansvar. Da undervisningen var omlagt til onlineundervisning, kunne vejledningen ikke helt så nemt være procesvejledning – altså mens de skrev. Så de studerende var mere overladt til sig selv i selve skriveprocessen. På den måde fik de mere ansvar. Samtidig var det tydeligt, at de studerende også tog mere ansvar og fik arbejdet med de opgaver, som de blev stillet. ”De studerende var meget hurtige til at sende opgaverne ind. De sad derhjemme og arbejdede med det. Jeg tror alle sendte alt de skulle sende”.
Klaus Geyer fortæller om undervisningen: ”De skal lære at revidere tekster, som er vigtigt for deres professionelle fremtid. De studerende skal omarbejde, gennemarbejde og samskrive. Det er ret vigtigt. Det er meget skriftligt baseret tekster – også i den fysiske undervisning med meget feedback, så onlineundervisningen lignede meget den traditionelle undervisning.”
Den fælles feedback krævede dog nye ideer. Det var delvist asynkron undervisning i form af tekst, delvis små videoer. De kunne altid kontakte underviseren på den måde de ville: “Det fungerede ret godt på dette kursus, som var meget skriftbaseret. Jeg benyttede Blackboard, hvor kommunikationsformen var den samme. Men præsentationsformen var en anden. Vi brugte også Skype-møder. Jeg ydede en ekstra service i den periode i form af langt mere tilgængelighed og gennem de kanaler, de studerende nu engang foretrak.”
Underviseren konstaterer, at det var første gang, at alle bestod. Ingen reeksamen. Han tænker det kan skyldes mange faktorer, men de studerende var meget hurtige til at sende opgaverne ind: “De sad derhjemme og arbejdede med det. Måske havde de ikke så meget andet at gøre. De var meget engagerede”.
“Der var slet ingen synkron undervisning. Jeg havde lavet ca. 3 korte videoer. Jeg valgte videoen, fordi det var en ”venlig” form for kontakt med de studerende – selv om det var ensidig kontakt. Med venlig menes, at det var meget fokus på kontakten og nærværet med den studerende gennem videoen.”
Klaus Geyer overvejer, om dele af hans undervisning også fremover skal afvikles online: “Det ene emne fungerede godt online og jeg overvejer om man fremover skal holde det online. Onlineundervisning er ikke så egnet til andre emner (evaluering og eksamensforberedelse), men til visse emner ja! Men det var intenst for mig og krævede nye rutiner osv.
Hele feedbackproceduren bliver meget mere tidskrævende, når man ikke har muligheden for direkte kontakt. Jeg savnede at kunne kommunikere med flere ad gangen. Kommunikationen var overvejende 1-1 eller 1 til flere (grupper).”
FAKTA
- 4. semester (dvs. bachelor), Tysk og Cand.negot. (kandidatgrad). Syddansk Universitet
- Aktivitet: Modulet: ”Tekster i brug”. De studerende skal lære at revidere tekster ved at omarbejde, gennemarbejde og samskrive.
- Ét semester, ca. 28-30 studerende og én underviser.
- Underviser: Klaus Geyer
- Casen er lavet af: Nicolas Marinos, SDU