Det efter- og videreuddannelsesmodul Monica underviste på, da nedlukningen indtraf, var allerede et hybriddesign, hvor nogle studerende var med online og andre var med ved fysisk tilstedeværelse i undervisningslokalet. Det faglige indhold, aktiviteter, opgaver og eksamen var ens for de to studentergrupper, selvom Monica oplevede, at der skulle tages forskellige hensyn til de to studentergrupper. Da nedlukningen indtraf, kunne man altså antage, at der kun ville være en stor forandring for de af Monicas studerende, der var vant til tilstedeværelsesundervisning, men det var ikke Monicas erfaring.
Monica underviser voksenundervisere i dysleksi og læseundervisning på diplomforløb på UCNs efter- og videreuddannelse. Det aktuelle forløb gav mulighed for at de studerende kunne deltage i et blended learning-format med tre fysiske fremmødegange, onlinemøder og en række etivities, eller som ordinær fremmødeundervisning med syv undervisningsdage på campus.
Man kunne antage, at det ville være nemmere at omlægge et forløb, der allerede var en hybrid af blended learning og tilstedeværelsesundervisning, end omlægning af ’ren’ tilstedeværelsesundervisning, men Monica erfarede, at de studerendes forskellige forventninger til forløbet gjorde omlægningen udfordrende.
Monica har stor erfaring med at lave undervisningsvideoer, som hun tidligere har brugt i de mange blended learningforløb, hun har undervist på. Det viste sig dog, at Monicas studerende ikke opfattede videoerne som undervisning. Denne observation afstedkom en refleksion over, hvad undervisning egentlig er. For en del af Monicas studerende er undervisning forstået som en synkron, fælles begivenhed, hvor underviseren, Monica, præsenterer nye faglige emner på en pædagogisk måde, ledsaget af fagdidaktiske aktiviteter og opgaveløsning.
Begivenheden ’undervisning’ kunne, i de studeredes forforståelse, godt være en synkron videokonference, men det kunne ikke være en online læringssti med videoklip og asynkrone aktiviteter i et diskussionsforum.
Denne distinktion mellem synkron streaming af et fagligt oplæg fra Monica og en asynkron, individuel afvikling af Monicas videoer om samme emne oplevede Monica som en meget interessant observation. De studerende oplevede, at den asynkrone læringssti med videooplæg, som de afviklede individuelt, var et ringere ’undervisningsprodukt’, end den ’live’ formidling som Monica også lavede i videokonferencerne.
Denne observation peger på, at de studerende på efter- og videreuddannelsen oplever undervisning som en tjenesteydelse man køber, og at deres kvalitetsparametre knytter sig til egen læringserfaring og læringsstrategi. Det er muligvis en forventelig reaktion på den udvikling hele området for onlineundervisning har taget de seneste ca. 10 år, hvor udbuddet af gratis online undervisningsforløb er steget voldsomt, særligt gennem udbredelsen af MOOCs (store, åbne onlinekurser). Disse har ofte forretningsmodeller, der lader deltagere lære en masse, inden de skal betale for vejledning og eksamen, hvilket betyder at vidensressourcer stilles gratis til rådighed, mens interaktion med en undervisning, vejledning og feedback på opgaveløsning oftest er noget man skal betale for.
Om EVU-studerende
Når voksne deltager i efter- og videreuddannelse bringer de typisk deres erfaringer med skole og uddannelse med sig ind i det nye læringsforløb, og deres erfaringer bunder ofte i et syn på læring og uddannelse, der overlader alt ansvar for læring og uddannelse til underviseren. Autonomi og selvstændighed i egne læreprocesser har den voksne deltager ofte begrænset erfaring med.
Voksnes deltagelsesformer i virtuelle læringsforløb afhænger med andre ord af deres læringsforudsætninger, deres erfaringer med tidligere uddannelsesforløb samt deres motivation for videreuddannelse. De voksne diplomstuderende har typisk en forventning om, at forløbet er underviserstyret og struktureret inden for en fleksibel og elastisk ramme, hvor de selv kan bestemme indhold og aktiviteter, ligesom de selv vil vælge deres læringsfællesskaber og læringsplatforme.
Monicas erfaring med den omlagte undervisning i foråret 2020 understreger, at når voksne deltager i virtuelle læringsforløb, er det afgørende, at de forstår, hvilke krav et sådant læringsforløb stiller til dem. Monica peger derfor på følgende opmærksomhedspunkter, når diplommoduler omlægges til virtuelle forløb:
1. Afdæk de studerendes forudsætninger for at deltage i et virtuelt læringsforløb, herunder motivation, læringstilgang og tidligere erfaring med lignende læringsforløb.
2. Lav en grundig forventningsafstemning inden studiestart, hvor læringsplatform, e-tivities m.m. præsenteres, og hvor der kommunikeres om, hvad forløbet kommer til at kræve af de studerende, eksempelvis ift. selvstændighed og disciplin.
FAKTA
- Pædagogisk diplomuddannelse i studieretningen ”Undervisning og vejledning for unge og voksne”. Modul 3: Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning.
- Omfang: 10 ECTS – 15 studerende
- Underviser: Monica Irene Krarup Olesen, Lektor, UCN Act2learn, moo@ucn.dk
- Casen er lavet af: Thomas Kjærgaard, UCN.